Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Det gode samarbejde

En af de værdier, vi her i Solsikken vægter højt, er et godt forældresamarbejde, hvor I føler jer hørt og inddraget I jeres barns dagligdag, så vi sammen kan give jeres barn den bedste dag i Solsikken. 

Den daglige kontakt

Hvis jeres barn, har haft en træls morgen, en urolig nat eller der er sket noget i familien, så del det med os når I afleverer om morgen. Dette giver os som personale, en mulighed for lige at give en ekstra krammer i løbet af dagen, være lidt mere opmærksom, eller for de små i vuggestuen, en lidt tidligere middagslur. 

Når I henter jeres barn om eftermiddagen, så kan I forvente at høre, hvordan jeres barns dag har været, måske en lille sød historie eller hvis dagen har drillet lidt. 

Hvis jeres barn, har en dag, hvor det er ved siden af sig selv, eller hvis barnet har slået sig en smule voldsomt, så vælger vi som oftest at give jer et ring, så vi sammen kan få vendt hvad vi gør her fra. Er det akut bliver i ALTID kontaktet fx ved sygdom eller akut skade. Vi ringer hellere en gang for meget.

Det vigtigste for os, er at vi er på samme hold, nemlig at sikre at jeres barn har en god dag, hver dag. Og jo bedre kommunikation er mellem hjem og os, desto lettere er det at sikre et barn der er i trivsel og har en god dag hver dag.

Forældrerådet.

I Solsikken har vi et godt forældresamarbejde bl.a. gennem forældrerådet, der i løbet af året både bakker op om arrangementer men også selv arrangere f.eks. forældre arbejdsdage.