I løbet af jeres barns institutions liv vil der være forskellige overgange.
- overgang fra hjem til vuggestue.
- overgang fra vuggestue til børnehave
- overgang fra børnehave til skole
Fra hjem til vuggestuen
Når jeres barn skal starte i vuggestuen, er det en helt ny verden der åbner sig, for både jer som forældre men i særdeleshed også jeres barn.
Tag en snak med personalet i vuggestuen, hvor I sammen lægger en plan for en god start for jer alle i vuggestuen.
Fra vuggestue til børnehave
Når vi ved hvilken stue jeres barn skal gå på, begynder vi lige så stille, at få opbygget en relation til den/de voksne som jeres barn skal gå hos. Så kommer man på besøg og leger med sin nye stue sammen med en kendt voksen fra vuggestuen, og langsomt men sikkert prøver man at være der selv.
Fra børnehave til skole
Også i overgang til skole har vi fokus på, at Jeres barn skal ud at opleve en ny verden. Derfor har vi et tæt samarbejde med skolerne om overgangen, hvor vores viden om Jeres barns trivsel og udvikling overgives med samtykke fra Jer, til skolen. Vi afholder ligeledes overgangssamtaler, hvis dette findes relevant. Her deltager I forældre altid, så vi sikre at overgive alle de vigtige oplysninger til at give barnet de bedste forudsætninger for at få en god skolestart.
I Område Smørum har institutioner og skole udviklet en overgangsbog som de kommende skolebørn arbejder med og som følger børnene videre med til SFO og skole.